Er dette en almindelig svensk vægkonstruktion i et trærammehus? Er den s

[Pat Kot]

Er dette en almindelig svensk vægkonstruktion i et trærammehus? Er det sikkert og anbefalet af svenskere?

• Indvendig beklædning – f.eks. gipsplade 12,5 mm
• Installationslag 45 mm – regler 45×45 mm, fyldt med mineraluld (akustik, reduktion af kuldebroer)
• OSB eller konstruktionskrydsfiner 12 mm – stabilisering af konstruktionen, lufttæthed (efter tigning af samlinger)
• Dampspærre – omhyggeligt tætnet, manchetter ved installationer
• Bærende regelværk 45×145 mm – regler c/c 600 mm, fyldt med mineraluld
• Bitumenplade ~12 mm (softboard) – vindtæt, akustisk, diffusionsåben plade
• Ekstra lag 45 mm – regler 45×45 mm, rum fyldt med mineraluld (ekstra isolering)
• Vindsikringsmembran – med overlap og tætningstape
• Spælkelægter/kontraregler 20–30 mm – ventileret hulrum (indtag ved sokkel, udgang ved tagskæg)
• Træfacade – uhøvlet beklædning malet med dækkende maling

Is this a popular Swedish wall cross-section in a timber-frame house? Is it safe and recommended by Swedes?

• Interior finish – e.g. gypsum plasterboard 12.5 mm
• Installation battens 45 mm – studs 45×45 mm, filled with mineral wool (acoustics, reduction of thermal bridges)
• OSB or structural plywood 12 mm – structural stiffening, airtightness (after taping of joints)
• Vapour barrier – tightly glued, with sleeves at service penetrations
• Load-bearing structure 45×145 mm – studs at 600 mm spacing, filled with mineral wool
• Bitumen board ~12 mm (softboard) – windproof, acoustic, diffusion-open layer
• Additional battens 45 mm – studs 45×45 mm, cavity filled with mineral wool (extra insulation)
• Wind barrier membrane – with overlaps and sealing tapes
• Counter-battens 20–30 mm – ventilated cavity (air inlet at plinth, outlet at eaves)
• Wooden façade – rough-sawn board painted with opaque paint

Does this make sense in Poland, in the Lubusz Voivodeship?

​

 

[Testarn]

Er dette en almindelig svensk vægkonstruktion i et træhus? Er den sikker og anbefalet af svenskere?

• Indvendig beklædning – f.eks. gipsplade 12,5 mm
• Installationslag 45 mm – lægter 45×45 mm, fyldt med mineraluld (akustik, reduktion af kuldebroer)
• OSB eller konstruktionskrydsfiner 12 mm – stabilisering af konstruktionen, lufttæthed (efter tapning af samlinger)
• Dampspærre – omhyggeligt tætnet, manchetter ved installationer
• Bærende regelstomme 45×145 mm – lægter c/c 600 mm, fyldt med mineraluld
• Bitumenplade ~12 mm (softboard) – vindtæt, akustisk, diffusionsåben plade
• Ekstra lag 45 mm – lægter 45×45 mm, rum fyldt med mineraluld (tillægsisolering)
• Vindsikringsmembran – med overlapning og tætningsbånd
• Strøer/kontralægter 20–30 mm – ventileret hulrum (luftindtag ved sokkel, udgang ved tagfod)
• Træfacade – uhøvlet bræt malet med dækkende maling

Is this a popular Swedish wall cross-section in a timber-frame house? Is it safe and recommended by Swedes?

• Interior finish – e.g. gypsum plasterboard 12.5 mm
• Installation battens 45 mm – studs 45×45 mm, filled with mineral wool (acoustics, reduction of thermal bridges)
• OSB or structural plywood 12 mm – structural stiffening, airtightness (after taping of joints)
• Vapour barrier – tightly glued, with sleeves at service penetrations
• Load-bearing structure 45×145 mm – studs at 600 mm spacing, filled with mineral wool
• Bitumen board ~12 mm (softboard) – windproof, acoustic, diffusion-open layer
• Additional battens 45 mm – studs 45×45 mm, cavity filled with mineral wool (extra insulation)
• Wind barrier membrane – with overlaps and sealing tapes
• Counter-battens 20–30 mm – ventilated cavity (air inlet at plinth, outlet at eaves)
• Wooden façade – rough-sawn board painted with opaque paint

Does this make sense in Poland, in the Lubusz Voivodeship?

​

Nja, jeg ville sige, at OSB kommer direkte bag gipsskiven og ikke inden for installationslaget. Det du kalder bitumenplade er blevet brugt som ydre vindtæt lag (asfaboard) og har ligget yderst før gitterpanel/spiklægte til facadepanelet.

Er det et nyt hus, der skal bygges, eller er det et ældre hus, der har denne opbygning?

 

[Pat Kot]

Nja, jeg vil sige, at OSB kommer direkte bag gipspladen og ikke indenfor installationslaget. Det du kalder bitumenskiva er blevet brugt som ydre vindtæt lag (asfaboard) og har ligget yderst inden glespanel/spiklækt til facadepanelet.

Er det et nyt hus, der skal bygges, eller er det et ældre hus, der har denne opbygning?

Nyt hus. Indre plader på konstruktionen for afstivning.

 

[ToreJ01]

Nyt hus. Indre plader på konstruktionen for afstivning.

Liggende eller stående panel påvirker også.

 

[Testarn]

Nyt hus. Indre plader på konstruktionen for afstivning.

OK, jeg tænker, at de afstiver lige så godt lige under gipspladerne, og så får man også nemmere ved at hænge hylder, tv-apparater og malerier op.

 

[ToreJ01]

OK, jeg tænker, at de stiver lige så godt op lige under gipspladerne, og så bliver det også lettere at hænge hylder, tv-apparater og billeder op.

Mener yderpanelet

 

[Magnus E K]

Hvad er pointen med at "tilægsisolere" hvis man bygger nyt? Hvis tykkere isolering ønskes, hvorfor så ikke bare bruge grovere regler (typ 190 i stedet for 145) i stedet for at pille med et ekstra lag? (Eller er det for ekstra lydisolering?)

 

[Jansson69]

Hvad er pointen med at "tillægsisolere", når man bygger nyt? Hvis tykkere isolering ønskes, hvorfor ikke bare bruge grovere reglar (typ 190 i stedet for 145) i stedet for at pille med et ekstra lag? (Eller er det for ekstra lydisolering?)

Installationslag på indersiden hvor el trækkes..

 

[Magnus E K]

Installationslag på indersiden, hvor el trækkes..

Nej, jeg mente "Ekstra lag 45 mm – reglar 45×45 mm, rum fyldt med mineraluld (tillægsisolering)"

 

[Testarn]

Installationsskikt på indersiden hvor el trækkes..

Men det er beskrevet på ydersiden som "tilläggsisolering"

 

[Testarn]

Mener yderpanelen

Jeg talte om OSB-pladerne og ikke panelen, og svarede TS - ikke dig... 😁

 

[Pat Kot]

OK, jeg tænker, at de stiver op lige så godt lige under gipspladerne, og så får man også lettere ved at hænge hylder, tv-apparater og billeder op.

Mener yderpanelet

Hvad er pointen med at "tilläggsisolera" hvis man bygger nyt? Hvis tykkere isolering ønskes, hvorfor ikke bare bruge grovere regler (typ 190 i stedet for 145) i stedet for at pille med et ekstra lag? (Eller er det for ekstra lyddæmpning?)

Jeg talte om OSB-pladerne og ikke panelet, og jeg svarede TS - ikke dig... 😁

I Polen siger man, at man skal sætte OSB på indersiden som en pladebeklædning for at stive hele konstruktionen op – det handler ikke kun om at kunne hænge tunge ting på væggen. I Canada sætter man OSB på ydersiden af reglerne, men så bliver væggen diffusionstæt, og derfor leder jeg efter en svensk løsning. At bruge 45x195 mm regler og fylde med mineraluld i stedet for ekstra udvendig isolering er rimeligt.

 

[Testarn]

Jeg tror ikke, det er et krav at sætte OSB på indersiden af væggene i Sverige, men stabiliteten kan opnås på valgfri måde, og jeg gætter på, at gipsskiver er nok til det, men diagonalstræbere og kortlingar kan sikkert også erstatte dem.

Mit forslag om at flytte OSB-pladen ind i konstruktionen var ikke ment som en måde at sige, at det kun handler om at gøre det lettere at sætte ting op på væggene, men det er en bonus. Så undrer jeg mig over det, du skriver om, at væggen bliver diffusionstæt af OSB; betyder det ikke, at man vil have den så tæt på den varme side som muligt for ikke at få kondens på pladen...?

En "normal" væg i Sverige har pladematerialet på overfladen og ikke inde i væggen. Du kunne kigge på denne side for at se, hvordan det anbefales fra brancheorganisationen Svenskt Trä:
https://www.traguiden.se/konstruktion/konstruktionsexempel/vaggar/

Se på Principlösning, så ser du, at de angiver plademateriale på indersiden og ikke mellem regler.

I øvrigt synes jeg, det er godt, at du forsøger at finde ud af, hvilke normer og principper der gælder her, og ikke fortsætter med, hvad der kræves i andre lande. 👍

 

[Thomas_Blekinge]

For øvrigt synes jeg, at det er godt, at du forsøger at finde ud af, hvilke normer og principper der gælder her, og ikke fortsætter ud fra, hvad der kræves i andre lande.

Hvis han skal bygge i Polen, er det vel godt at følge lokale anbefalinger, medmindre noget andet er væsentligt bedre. Hvorfor skal han følge svenske normer?
Skal også amerikanere og polynesere følge svenske normer?

 

[Pat Kot]

Jeg tror ikke, det er et krav at sætte OSB på indersiden af væggene i Sverige uden stabiliteten kan opnås på valgfri måde, og jeg gætter på, at gipsplader er tilstrækkelige til det, men diagonalstræbere og kortlinger kan nok erstatte dem også.

Mit forslag om at flytte OSB-pladen ind i konstruktionen var ikke en måde at sige, at det bare handler om at gøre det lettere at sætte ting op på væggene, men det er en bonus. Så undrer jeg mig over det, du skriver om, at væggen bliver diffusionstæt af OSB; betyder det ikke, at man ønsker at have den så tæt på den varme side som muligt for ikke at få kondens på pladen...?

En "normal" væg i Sverige har pladematerialet på overfladen og ikke inde i væggen. Du kunne kigge på denne side for at se, hvordan det anbefales fra brancheorganisationen Svenskt trä:
[link]

Kig på Principlösning så ser du, at de angiver pladematerial på indersiden og ikke mellem reglar.

I øvrigt synes jeg, det er godt, du forsøger at finde ud af, hvilke normer og principper der gælder her, og ikke fortsætter med, hvad der kræves i andre lande. 👍

Hvis han skal bygge i Polen, er det vel godt at følge lokale anbefalinger, medmindre noget andet er væsentligt bedre. Hvorfor skulle han følge svenske normer? Skal også amerikanere og polynesere følge svenske normer?

I Polen, på forskellige Facebook-grupper, siger man, at de skandinaviske vægsnit er meget bedre end de canadiske/amerikanske. Man kritiserer konstruktioner, hvor man udefra har f.eks. træfacade, luftspalte, vindbeskyttelse, facadeisolering, OSB-plade, regelstamme 45x145 med 14,5 cm mineraluld i midten, dampspærre, gipsplade (og eventuelt installationslag med 5 cm ekstra mineraluld indenfor gipsen). Man siger, at et sådant hus vil rådne og mugne, eftersom OSB-pladen ikke er diffusionåben. Jeg ved ikke længere, hvem jeg skal lytte til – skal jeg lede efter et svensk afprøvet vægsnit, eller er den typiske canadiske løsning også korrekt? Er en sådan konstruktion også anfægtet hos jer? Klimaet i Polen ligner jo ret meget det i det sydlige Sverige.