Hej Charlotte,
Vi har et étplanshus med hel kælder, træpanel langsider og mexitegl på gavlene. Vi har for nylig skiftet ydertag, ny pap og nye tagsten på eksisterende forskallingsbrædder. Vi har også installeret jordvarmepumpe og FTX-aggregat, på grund af radon er dimensioneringen sådan, at kælderen har noget højere undertryk end stueetagen, så radonen ikke suges op fra kælderen.
Bjælkelaget op mod loftet er ifølge teknisk beskrivelse og stikprøvekontrol bygget som loft 3/4” panel med 5+10 cm mineraluld som isolering, en del savsmuld også under. Selve loftet er helt uden indretning med ventiler i begge gavlspidser, kold skorsten i midten. Ingen ventilation i hverken tagskæg eller tagryg.
Uanset så har loftet nu, går jeg ud fra, både mindre fugt nedefra takket være FTX men også mindre varme i de kolde sæsoner på grund af varmepumpen.
En almindelig metode til efterisolering i vores tilfælde synes at være at rive den eksisterende isolering ud, lægge et lag ny isolering med dampspærre under mellem spærfagene. Vi får plads til i alt 200 mm uden at bygge på spærene.
Men, hvis vi vælger at isolere indersiden af ydertaget i stedet, behøver vi ikke rive den eksisterende isolering ud og kan så at sige bruge det nye materiale til i stedet at isolere ydertaget med luftspalte og får et varmere loft, som giver isolerende effekt både nedad i beboelsesrum og også for FTX-kanalerne.
Jeg tænker, at det dels er nemmere at få dampspærre tæt mod ydertaget end mod bjælkelaget, hvor der allerede er en del gennemføringer, loftslemme og lignende, og dels at det bliver lettere at eventuelt inspicere i ny luftspalte end under ny isolering.
Lyder det fornuftigt at isolere ydertaget på indersiden i stedet for loftsbjælkelaget og lade den eksisterende isolering i loftsbjælkelaget blive liggende uden tiltag?
Vi er jo ikke ude efter at indrette loftet, men kun opnå en god efterisolering.
Jeg har målt udeluft ind til FTX-aggregatet og temperatur lige ovenfor underarmen i januar-februar, og med 20 grader indendørs, omkring 0 udenfor +/-5 gr, så er der en forskel på ca. 5 grader mellem loft og udendørs. Giver det en indikation af, hvad besparelsespotentialet er?
Spørgsmålet er så, hvor meget jeg skal lade uisoleret op mod tagryg, for at gavlventilationen stadig skal gøre gavn, men samtidig opnå så god isoleringseffekt som muligt?
Skal jeg afslutte isoleringen i højde med hanebjælkerne, eller isolere mellem hanebjælkerne også, så der bliver en egen lille loft over isoleringen med gavlventilation?
Mvh Roger
Vi har et étplanshus med hel kælder, træpanel langsider og mexitegl på gavlene. Vi har for nylig skiftet ydertag, ny pap og nye tagsten på eksisterende forskallingsbrædder. Vi har også installeret jordvarmepumpe og FTX-aggregat, på grund af radon er dimensioneringen sådan, at kælderen har noget højere undertryk end stueetagen, så radonen ikke suges op fra kælderen.
Bjælkelaget op mod loftet er ifølge teknisk beskrivelse og stikprøvekontrol bygget som loft 3/4” panel med 5+10 cm mineraluld som isolering, en del savsmuld også under. Selve loftet er helt uden indretning med ventiler i begge gavlspidser, kold skorsten i midten. Ingen ventilation i hverken tagskæg eller tagryg.
Uanset så har loftet nu, går jeg ud fra, både mindre fugt nedefra takket være FTX men også mindre varme i de kolde sæsoner på grund af varmepumpen.
En almindelig metode til efterisolering i vores tilfælde synes at være at rive den eksisterende isolering ud, lægge et lag ny isolering med dampspærre under mellem spærfagene. Vi får plads til i alt 200 mm uden at bygge på spærene.
Men, hvis vi vælger at isolere indersiden af ydertaget i stedet, behøver vi ikke rive den eksisterende isolering ud og kan så at sige bruge det nye materiale til i stedet at isolere ydertaget med luftspalte og får et varmere loft, som giver isolerende effekt både nedad i beboelsesrum og også for FTX-kanalerne.
Jeg tænker, at det dels er nemmere at få dampspærre tæt mod ydertaget end mod bjælkelaget, hvor der allerede er en del gennemføringer, loftslemme og lignende, og dels at det bliver lettere at eventuelt inspicere i ny luftspalte end under ny isolering.
Lyder det fornuftigt at isolere ydertaget på indersiden i stedet for loftsbjælkelaget og lade den eksisterende isolering i loftsbjælkelaget blive liggende uden tiltag?
Vi er jo ikke ude efter at indrette loftet, men kun opnå en god efterisolering.
Jeg har målt udeluft ind til FTX-aggregatet og temperatur lige ovenfor underarmen i januar-februar, og med 20 grader indendørs, omkring 0 udenfor +/-5 gr, så er der en forskel på ca. 5 grader mellem loft og udendørs. Giver det en indikation af, hvad besparelsespotentialet er?
Spørgsmålet er så, hvor meget jeg skal lade uisoleret op mod tagryg, for at gavlventilationen stadig skal gøre gavn, men samtidig opnå så god isoleringseffekt som muligt?
Skal jeg afslutte isoleringen i højde med hanebjælkerne, eller isolere mellem hanebjælkerne også, så der bliver en egen lille loft over isoleringen med gavlventilation?
Mvh Roger
Byggnadsingenjör
· Skåne
· 1 424 indlæg
Vigtigt her er, at hvis I isolerer højere oppe oven på det eksisterende loftområde, skal I sørge for, at luft kan cirkulere på undersiden af råsponten på hele indersiden af taget. Dette gøres ved at sætte en afleder på afstandsstykker med fx oliehærdet masonit, specialbehandlet papir, uorganisk væv eller lignende.
Ha' gerne en fugtmåler på loftet for at kontrollere, at fugtigheden ikke overskrider kritiske niveauer.
At efterisolere fra indersiden kan jo være en løsning for at håndtere dampspærren på en god måde. Denne tilgang er dog ikke at anbefale, hvis lofthøjden allerede ligger på 2,4 m. En lavere lofthøjde end det gør det problematisk med loftlamper og vil sandsynligvis sænke gensalgsværdien.
Ha' gerne en fugtmåler på loftet for at kontrollere, at fugtigheden ikke overskrider kritiske niveauer.
At efterisolere fra indersiden kan jo være en løsning for at håndtere dampspærren på en god måde. Denne tilgang er dog ikke at anbefale, hvis lofthøjden allerede ligger på 2,4 m. En lavere lofthøjde end det gør det problematisk med loftlamper og vil sandsynligvis sænke gensalgsværdien.