Bygningsmoment, hvornår, hvor, hvordan og hvorfor?

[Ramnemark]

Hej.
Jeg har ledt rundt lidt, men har ikke fundet nogen tråd, hvor man har samlet al info om, hvornår man begyndte med visse byggemomenter, materialer, teknikker og forbud.
Det er selvfølgelig svært at sætte præcise år, men det ville være interessant med et cirka.

Har I egne spørgsmål, så stil dem gerne her, så kan vi måske samle alt

Jeg undrer:
1. Hvornår begyndte man med noget facademålerskab i stedet for at have målerskiven inde?
2. Hvornår begyndte man med isolerede plader på jord?
3. Hvornår begyndte man med mineraluld i stedet for savsmuld som isolering?
4. Hvornår begyndte man at regra med reglar i stedet for plankevæg?
5. Hvornår holdt man op med blåbeton?
6. Hvornår begyndte man med plastrør til afløb i stedet for beton/støbejern?
7. Hvornår begyndte man med diffusionsspærre?
8. Hvornår begyndte man at dræne?

 

[Demmpa]

1: senest slutningen af 60'erne
2: 80'erne?
3: senest 60'erne?
4: ?
5: produktion 75, anvendelse 85
6: slutningen af 60'erne begyndte man at bruge 1. generation plastrør, støbejernsrør bruges stadig i dag
7: ?
8: i hvert fald 60'erne?

 

[Ramnemark]

1: senest slutningen af 60'erne
2: 80'erne?
3: senest 60'erne?
4: ?
5: produktion 75, anvendelse 85
6: slutningen af 60'erne begyndte man at anvende 1. generation plastrør, støbejernsrør anvendes stadig i dag
7: ?
8: i hvert fald 60'erne?

Jeg kan jo forestille mig, at 4'eren hænger sammen med 3'eren. Altså da mineralulden kom, begyndte man at opbygge stommen i stedet for planker.

 

[Tjrex]

Interessant tråd!

 

[justusandersson]

1: 80'erne har jeg indtryk af
2: I midten af 70'erne, selvom det forekom allerede i 50'erne, hvor kompetente konsulter var involveret. Plader på jord er en USA-importeret metode.
3: I begyndelsen af 50'erne. Hænger sammen med det næste.
4: Omkring 1950. Formålet var at frigøre mere træ til eksport. Overgangen blev styret gennem de statslige lån, som Boligstyrelsen formidlede. Dette var et stort systemskifte, der medførte flere ting. A Målestandardisering, f.eks. c/c 600 mm, så plader altid passer på regler. B Mineraluld i plader med standardmål (i væggene). Regelskeletter er også en USA-metode.
5: Kan jeg ikke huske. Google Ytong.
6: Nogle år inde i 70'erne.
7: For alvor i 60'erne. Hovedårsagen var, at mineraluldens isoleringsevne faldt, når den blev udsat for kondens. Krav findes med for første gang i BABS 1960. Fra starten var det asfaltpapir.
8: For evigheder siden, med teglrør.

Hvad yngre mennesker ikke tænker på, er at plastik ikke har fandtes særlig længe. På bred front først i 70'erne.

 

[Mikael_L]

4.
Regelværkskonstruktion begyndte at komme i midten af 1800-tallet, og blev muliggjort ved, at adgangen til savet tømmer blev god gennem alle nye savværker.
Men den blev i princippet udelukkende brugt til enkle bygninger, udhuse osv., og var uisoleret.
Tømmerkonstruktion (liggende tømmer) til beboelseshuse begyndte at aftage i slutningen af 1800-tallet, gætter på at 1890-1900 er, da trenden med pladestolpebegynder, og ca. 1910 var nok overgangen ret klar. Og tømmermangel under 1. verdenskrig må have betydet det totale dødsstød for liggende tømmer.

Derefter fortsatte man hovedsageligt med pladestolpe i beboelseshuse til 1940'erne, i dette årti skete overgangen til regelværkskonstruktion, først med spån-isolering eller andre organiske naturmaterialer, for senere i det sene 50'ere successivt at blive erstattet med mineraluld.

https://www.kulturmiljo-vard.se/byggnadsvard/stomme-och-fasad/trahusets-stomme
https://hallahus.se/renovera/stommen/
https://stockholmslansmuseum.se/byg...ar/exterioren-del-for-del/stomme/plankstomme/

 

[Ramnemark]

1: 80'erne, har jeg en formodning om.
2: Midten af 70'erne, selvom det fandtes allerede i 50'erne, hvor kompetente konsulenter var involveret. Plader på jord er en USA-importeret metode.
3: I begyndelsen af 50'erne. Hænger sammen med det næste.
4: Omkring 1950. Formålet var at frigøre mere træ til eksport. Overgangen blev styret gennem de statslige lån, som Boligstyrelsen formidlede. Dette var et stort systemskifte, der førte flere ting med sig. A Målstandardisering, f.eks. c/c 600 mm, så plader altid passer på reglarne. B Mineraluld i plader med standardmål (i væggene). Regelstolper er også en USA metode.
5: Kan jeg ikke huske. Google på Ytong.
6: Nogle år ind i 70'erne.
7: For alvor i 60'erne. Hovedårsagen var, at mineralulds isoleringsevne faldt, når den blev udsat for kondens. Krav findes med for første gang i BABS 1960. I begyndelsen var det asfaltpap.
8: For evigheder siden, med teglrør.

Hvad yngre mennesker ikke tænker på, er at plast ikke har eksisteret særlig længe. I stor stil først i 70'erne.

Facade-målerskabe må have været tidligere end 1975, da mine forældres hus har det. Men jeg har en del venner med huse fra 40'erne og 50'erne med måleren indendørs. Så måske omkring 60?

 

[tommib]

Vi har måleren inde i vores hus bygget i 1966. Sandsynligvis er der et lille overlap, men vores huse blev anset som yderst moderne, da det skete.

Interessant nok, på det spor, så angiver Ellevio at vores serviskabel er et papir-isoleret kabel i jorden. Jeg kan se røret, det kommer i under huset, men det stopper måske lige udenfor garagepladen?

 

[justusandersson]

Boligstyrelsen, som blev dannet i 1948, var helt afgørende for at drive overgangen fra plank- til regelstammer. Det er meget usædvanligt med regelstammer i 40'er-huse og plankstammer i 50'er-ditto. Ingenting er dog sort eller hvidt. Mineraluld fandtes allerede i begyndelsen af 50'erne, det er jeg selv vidne til. Da mine forældre byggede hus i 1955, var det med regelstamme, mineraluld og gipsplader (16 mm) på indersiden. Isoleringen i bjælkelaget var dog høvlspåner. Mineralulden lå i store papkasser, som jeg fik lov til at trække hen til skrotsamleren og sælge. Desuden fik jeg pantet en enorm mængde tomme ølflasker...

 

[justusandersson]

Når det kommer til elskabe, er der sandsynligvis en stor lokal variation afhængigt af el-selskab.

 

[Ramnemark]

Når det gælder målerskab, er der nok en stor lokal variation afhængigt af elselskab.

Ja og der flyttes jo en hel del målere, når der skal udføres arbejde ved målerpladen. Både Eon og det kommunale elselskab kræver, at den skal flyttes ud, hvis der skal udføres arbejde på den indgående kabel eller målerpladen

 

[Demmpa]

1: senest slutningen af 60'erne
2: 80'erne?
3: senest 60'erne?
4: ?
5: produktion 75, anvendelse 85
6: slutningen af 60'erne begyndte man at anvende 1. generation plastrør, støbejernsrør anvendes stadig i dag
7: ?
8: i hvert fald 60'erne?

Vores hus er bygget -69/-70, vi har indbygget facademålerskab.
Indervæggene i kælderen var (der er en væg tilbage, der skal nedrives) blåbetong.
Vi har afløbsrør i plast, havde støbejernsbrønde. Plastrørene går helt til afleveringspunktet, hvor det overgår til betonrør.
Drænrørene er/var teglrør, ca. 3 dm lange, rørstrengen der går lige under huset er der stadig, rundt om sålen er det udskiftet bortset fra der hvor den tilbyggede garage står.

 

[Mikael_L]

Mineraluld fandtes allerede i begyndelsen af 50'erne, det er jeg selv vidne til. Da mine forældre byggede hus i 1955, var det med regelstamme, mineraluld og gipsplader (16 mm) på indersiden.

Ohh hvor amerikaniserede de måtte have været.
Drywall må også være kommet fra USA, og var vel sandsynligvis endda nogenlunde nyt og moderne selv i USA på den tid ...

I min ungdom havde jeg en kæreste, hvis bedstemor havde det første private vandkloset i byen, vi boede i. Det må være lidt sejt at være absolut først med en klar modernitet.

 

[Dr Jumping Jack]

Ja og det flyttes jo ud en hel del målere når der skal laves arbejde ved målertavlen. Både Eon og det kommunale elselskab kræver at den skal flyttes ud hvis der skal laves arbejde på den indkommende kabel eller målertavlen skal laves

Hvorfor skal målerskabet sidde på ydersiden? Jeg har målerskabet med hovedsikringer indenfor, men hvis man kryber ind under huset i krybekælderen findes der et yderligere prop-skab med tre hovedsikringer. Hvorfor?

 

[AndersS]

Da mine forældre byggede hus i 1955, var det med regelstolpe, mineraluld og gipsplader (16 mm) på indersiden. Isoleringen i bjælkelaget var dog høvlspån.

Havde man ikke lægter på væggene på det tidspunkt, er det den tykkere gipsplade der erstattede panelen?
Vores bygget 59-60 har mineraluld på loft, bjælkelag og vægge. Det er glasfibermåtter med overflade af pap i forskellig tykkelse. Væggene er reglat med lægter, pap med aluminiumsbelægning og derefter gipsplader omkring 10 mm.