For et par år siden byggede jeg en bro ved vores sommerhus. Desværre tog jeg ikke nok hensyn til isen, og efter to vintre har isen ødelagt store dele af broen. Broen er bygget på et klippestykke i kombination med en stendynge. Når isen i søen smelter, og vinden ligger på, er der enorme kræfter på spil.
Min tanke er nu at lave broen om. Jeg vil helst have en løsning, hvor jeg slipper for at tage broen ind og ud hvert år. Derfor overvejer jeg at bygge en solid stenkiste.
Er der nogen her, der har erfaring med at dimensionere og bygge en stenkiste? Den, jeg har tegnet op nu, skulle kunne rumme ca. 3T sten. Som nybegynder er det svært at vide, om dette er tilstrækkeligt.
Hvis en stenkiste er det bedste valg, kan jeg bruge den nuværende bro som arbejdsplatform og på den måde få stenkisten i og fyldt med sten.
Jeg har vedhæftet et par billeder nedenfor fra konstruktionen til færdiggørelse af den nuværende bro;
Et lille råd. Glem ikke at lave en anmeldelse om vandaktivitet til din länsstyrelse, inden du begynder at arbejde.
Jeg ved ikke, hvordan de tænker på den berørte länsstyrelse, og det afhænger nok meget af betingelserne og miljøet i det specifikke tilfælde. Men generelt er pælefunderede broer mest fordelagtige fra et miljøperspektiv, efterfulgt af flydebro og til sidst stenkister. Der findes en skrift om dette fra Lst Stockholm, "Våra bryggors påverkan på växter och djur".
Derefter er det naturligvis ikke godt, hvis broen går i stykker, og du gentagne gange skal reparere den, da det også medfører en forstyrrelse. Hvilket gør, at stenkister alligevel kan være motiveret i visse tilfælde.
Et lille medskick. Glem ikke at lave en anmeldelse om vandvirksomhed til din länsstyrelse, før du begynder at arbejde.
Jeg ved ikke, hvordan de resonerer på den berørte länsstyrelse, og det afhænger nok meget af forudsætningerne og miljøet i det specifikke tilfælde. Men generelt er pælefunderede broer mest fordelagtige ud fra et miljøperspektiv, efterfulgt af flydebro og til sidst stenkiste. Der findes en skrift om dette fra Lst Stockholm, "Våra bryggors påverkan på växter och djur".
Derefter er det selvfølgelig ikke godt, hvis broen går i stykker, og du gentagne gange skal reparere den, da det også indebærer en forstyrrelse. Hvilket gør, at stenkiste alligevel er motiveret i visse tilfælde.
Interessant, at man rangordner så kategorisk. Men man forstår jo, at en stor kiste gør mere forskel end nogle pæle. Nogle steder gør broer sikkert meget godt for dyrelivet. Et sted læste jeg, at stenkiste ofte er en gudegave for dyrelivet, da de tilbyder så mangefacetteret beskyttelse. Passer alt fra rejer og fisk under vandet til insekter og pattedyr over vandoverfladen.
Interessant at man rangordner så kategorisk. Men man forstår jo, at en stor kiste gør mere forskel end nogle pæle. Nogle steder gør broer nok meget godt for dyrelivet. Et sted læste jeg, at stenkiste ofte er en gave fra guderne for dyrelivet, da de tilbyder så alsidigt beskyttelse. Passer alt fra rejer og fisk under vandet til insekter og pattedyr over vandoverfladen.
Det er ingen absolut rangordning, mere af en princip.
Det her at broer skulle være godt for dyrelivet er en almindelig myte. Jeg har i hvert fald ikke set nogen undersøgelse, der understøtter det. Jo, der er sikkert mange fisk ved broer, men allerbedst er det selvfølgelig at lade dem være i fred. Stenkiste er mest påvirkende, fordi den tager bundareal i permanent brug, som derved bliver utilgængeligt for dyr, der lever i bunden.
Når man alligevel bygger en bro, for det kan selvfølgelig være motiveret, kan man vælge en, der er mest hensigtsmæssig samlet set.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.