Vi skal tage væggen mellem køkken og stue ned og er usikre på, om den er bærende eller ej. Vi har haft en tømrer på stedet, som landede på et måske og ville undersøge videre. Har I nogen mening om spørgsmålet? Bør jeg kontakte en konstruktør? Findes der i så fald nogen digital løsning, hvor man sender tegninger, eller er det altid besøg på stedet? Vi har jo tømrere, der kan hjælpe os med at lave en afstivning, hvis det er nødvendigt, men det ville være rart at slippe for det.
Ja, den er bærende - det ses især på, at pladen er forstærket under den. Ansæt en konstruktør.
Ofte vil konstruktørerne se det på stedet - særligt i ældre huse og hvis der mangler tegninger. Men enklere foranstaltninger kan de nogle gange tage på afstand.
Lidt svært at se på billederne, hvor stor regner I med, at åbningen skal blive?
Tror absolut den är bærende, I har jo tilsvarende væg i kælderen
Passer ikke for alle, i det mindste ikke i det suteræn hus vi har.
Undskyld den lave opløsning, men bredden på selve huset er ca. 8 m (mellem ydervæggene som tagspærene hviler på). Vi har kunnet fjerne midtervæggen på overetagen uden problemer.
En måde at få en fornemmelse er at mærke, om reglerne i væggen klemmer eller er nemme at løsne. Sidder de løst uden noget tryk fra tagspærene, så er det sandsynligvis ikke noget problem at fjerne dem. Men klemmer de, så kan det meget vel være, at de er bærende. Bemærk, at jeg refererer til overetagen, den på det nederste etageniveau er garanteret bærende.
Stämmer ikke for alle, i det mindste ikke i det suterränghus, vi har.
Undskyld den lave opløsning, men bredden på selve huset er ca. 8 m (mellem ydervægge som spær hviler på). Vi har kunnet fjerne midtvæggen på overetagen uden problemer.
[billede]
En måde at få en antydning er at mærke om reglerne i væggen klemmer eller er nemme at løsne. Sidder de løst uden noget tryk fra spær, så er det sandsynligvis ikke et problem at fjerne dem. Men klemmer de, kan det meget vel være, at de er bærende. Bemærk, at jeg henviser til overetagen; den på nederste etageplan er garanteret bærende.
Og hvem regnede på det?
Hvad havde I for snelast på taget, da I tjekkede om reglerne "var løse"?
Stemmer ikke for alle, i hvert fald ikke i det suterrænhus vi har. Undskyld den lave opløsning, men bredden på selve huset er ca. 8 m (mellem ydervæggene som spær hviler på). Vi har kunnet fjerne midtervæggen på førstesalen uden problemer.
[billede]
En måde at få en anelse på er at mærke, om reglarne i væggen klemmer eller er lette at løsne. Sidder de løst uden noget tryk fra spær, er det sandsynligvis intet problem at fjerne dem. Men klemmer de, kan det meget vel være, at de er bærende. Bemærk, at jeg henviser til førstesalen, den på nederste etage er garanteret bærende.
Åh, så nu at jeg tog fejl af kælderplanet for indgangsplanet. Se bort fra mit indlæg.
Fackverkstakstolarna indikerer, at det ikke er en bærende væg, men deres spændvidde er lang, så det bør undersøges. Det er især snelasten, der er problematisk. Det er ikke muligt at afgøre ved at se om saven bliver klemt fast, hvis man skærer i dem.
Hvad havde I for snelast på taget, når I undersøgte, om reglarne "var løse"?
Ingenting jeg har regnet på, samtale med den tidligere ejer samt naboer med lignende huse. Så en smule sund fornuft og viden om, at det var 70'er original vægmoduler med sammensatte reglar i højden flere steder samt deres tykkelse (eller mangel på tykkelse). Jeg sover i hvert fald roligt 😉
Det er jo kun logisk, hvis du tjekker, om det klemmer, når der er maksimalt med sjap på taget.
En ting til at tænke på er, at der i nogle årtier (80'erne?) var mange hustage, der kollapsede en snedækket vinter, fordi snelastkortet ikke passede, hvilket havde ført til, at der var en masse fagverkstagstole, der var underdimensionerede.
Violina sagde:
