Hej,
Efter et antal timer som anonym læser, så er det blevet min tur til at stille et spørgsmål
Er i gang med at skifte vores gamle køkken ud og samtidig åbne op mellem køkken og stue for at få en mere åben planløsning. Mit problem er, at jeg kan ikke rigtig tyde tegningerne om væggen, der skal fjernes, er bærende eller ej, og hvis den ikke er bærende, vil loftet så hænge, hvis jeg fjerner væggen? Væggen, der skal fjernes, er ca. 4 m, og den samlede længde på åbningen bliver 5,5 m. (Se billede)
Vil helst undgå at skifte loftsperrerne, da jeg ikke vil have en synlig limtræsbjælke inde, og da ventilationskanalen er "i vejen" for at skifte på loftet.
Indervæggen består af 2 x 2 1/2" lægter med treetex plader på.
Loftsperrene er af dim. 2 x 6" og hanebjælken er 2 x 5" = cc mål på loftsperrene er 100 cm.
Taknemmelig for alle svar jeg kan få angående dette
Hej,
Læser man, står der, at ydervæg, hjertevæg og den trappeomsluttende væg er bærende.
Ser man på tegningen, kan man også se, at det stemmer.
Du kan lave mindre åbninger, som du lokalt veksler af, men jeg ville i hvert fald passe på med at lave større åbninger i den væg uden at veksle den af.
Ja, det kan ses tydeligt på tegningen og i teksten, at væggen er bærende:
Dels er væggen med på tegningen, dels står der i klartekst, at skillevæggen, som jo væggen mellem køkken og stue er en del af, er bærende.
Hvis du understøtter med en stålbjælke, får du slankere dimensioner.
Ja, det syns tydligt på tegningen og i teksten, at væggen er bærende:
Dels er væggen med på tegningen, dels står det i klartekst, at hjertevæggen, som jo væggen mellem køkken og stue er en del af, er bærende.
Hvis du afstiver med stålbjælke, får du mere elegante dimensioner.
Okay, tak for hurtigt svar
Så er der ingen tvivl længere.
For at få den rigtige dimension på limtræ eller en stålbjælke er det eneste at kontakte en konstruktør ?
Enten regner du på det selv eller også køber du den tjeneste, ser i øvrigt ud som skolebog 1a på din tegning så det er hurtigt gjort for en konstruktør.
Har kontaktet en konstruktør for at beregne på en limtræsbjælke. Fik så som svar, at væggen ikke er bærende. Han mente, at da huset kun er 7,2 m bredt, og at mellem væggen er bygget af 2x2,5", så er væggen ikke bærende. Han fandt også en teknisk beskrivelse af taget, hvor der står: Typemateriale dim. 2x6" fribærende i fagværk, 100cc.
Hej
For at kunne svare konstruktivt på dine ombygningsspørgsmål, behøves der lidt mere information.
Hvor huset ligger og byggeår er to interessante oplysninger. For at beregne taglaster behøves aktuelle sne- og vindlaster (by og kommune er nok). Byggeåret angiver resterende konstruktiv levetid.
Byggeåret siger også en del om byggeteknikken: er tagkonstruktionen præfabrikeret eller snedkereret på stedet, er den samlet med sømplader i hånden eller sømplader på fabrik. Måske er den sømmet overlappende med lasker. At dømme efter beskrivelsen er det sidste gældende.
Væggen i sig selv er delvis bærende. Det skyldes, at den efter flere år med lastvekslinger på tagkonstruktionerne, som altså er begyndt at sætte sig en anelse, er begyndt at tage lidt last, hvilket er naturligt. Dog er tagkonstruktionen formodentlig stadig selvbærende, især med den relativt korte spændvidde.
At dømme efter byggevejledningen med en blanding af mål, håndskrevet som tegnet, med både centimeter, meter, tommer og andet, er dokumentet skrevet senest ca. 1965, men efter at have studeret indholdsfortegnelsen i bjælkelaget med blandt andet kalkblandet savsmuld bør byggetiden placeres til 1940-1950. Dog tilstedeværelsen af det yderst tidsangivende ord TV-stue lige under sektionen angiver byggeåret derfor til 1956, kan det passe?
Hej
For at kunne svare konstruktivt på dine ombygningsspørgsmål, er der brug for lidt mere information.
Hvor huset ligger, og nybygningsåret er to interessante oplysninger. For at beregne taglast skal de aktuelle sne- og vindlaster bruges (sted og kommune er tilstrækkeligt). Byggeåret angiver den resterende konstruktive levetid.
Byggeåret siger også en del om byggemetoden: er tagkonstruktionen præfabrikeret eller snedkereret på stedet, er den sammenbanket med sømplader eller spikplader på fabrikken. Måske er den spikret omlap med lasker. At dømme ud fra beskrivelsen er det sidste gældende.
Væggen i sig selv er delvist bærende. Det skyldes, at den efter et antal år af lastvekslinger på tagkonstruktionerne, som altså er begyndt at sætte sig en lille smule, er begyndt at tage lidt last, det er naturligt. Dog er tagkonstruktionen sandsynligvis stadig selvbærende, især med den relativt korte spændvidde.
At dømme ud fra byggeanvisningen med en blanding af mål, håndskrevne som tegnede, med både centimeter, meter, tomme og andet, er dokumentet skrevet senest ca. 1965, men efter at have studeret indholdsfortegnelsen i bjælkelaget med blandt andet kalkblandet savsmuld bør byggetiden placeres til 1940-1950. Dog, tilstedeværelsen af det utrolig tidsbestemte ord "TV-rum" lige under sektionen angiver byggeåret derfor til 1956, kan det passe?
Ikke langt fra Huset er bygget 1966, snezone 2,0 vindlastzone 24. Tagkonstruktionerne er snedkereret på stedet uden spikplader.
Jeg er også inde på din tanke, at med årene er væggen blevet mere eller mindre bærende, i hvert fald af loftet.
Har besluttet, at jeg skal veksle af synligt med en stålbjælke for at være på den sikre side.
Overvejer hvilken type bjælke samt størrelse der kan være rimeligt? Jeg vil helst bruge en IPE bjælke, da jeg vil bygge den ene stolpe ind i den møtende indvendige væg, og en HEA bjælke bliver lidt for bred.
Mange huse bygget i denne periode har selvbærende spær, men samtidig har mange af disse huse en variant, som ikke er selvbærende, men bygger på, at midten hviler på indervæggen, som går som en hjertevæg i huset.
Den eneste måde at være sikker på er at inspicere, hvordan det ser ud, det gøres lettest ved at på loftet grave dig ned til eventuelle samlinger i tagbjælkerne.
Er tagbjælkerne sammensatte på midten, og i så fald hvordan er de sammensatte...
Eller man kan tage det sikre for det usikre og regne med, at man skal omlægge væggen. Når du har givet alle fakta til en konstruktør, vil han kunne hjælpe dig med, om spærene de facto er fritbærende eller ikke.
Som jeg skrev tidligere, ville jeg i hvert fald ikke tage det for givet, at de er fritbærende med de tvivlsomheder, der foreligger.
Mange huse bygget under denne periode har selvbærende tagspær, men samtidig har mange af disse huse en variant, der ikke er selvbærende, men afhænger af, at midten hviler på indervæggen, som går som en hjertevæg i huset.
Den eneste måde at være sikker på er at inspicere, hvordan det ser ud, det gør man lettest ved at på loftet grave sig ned til de eventuelle samlinger i tagreglerne.
Er tagreglerne sammensat på midten, og i så fald hvordan er de sammensat...
Eller også tager man det sikre for det usikre og regner med, at man skal veksle af væggen. Når du har givet alle fakta til en konstruktør, vil han kunne hjælpe dig med, om taget de facto er fritbærende eller ikke.
Som jeg skrev tidligere, så ville jeg i hvert fald ikke tage det for givet, at de er fritbærende med de tvivlsomheder, der foreligger.
/Peter
Tagspærene er sammensat på midten, der sidder en regel på hver side af samlingen, som er ca. 1m som er tætsømmet.
Ja, det er bedre at være på den sikre side. Emhættekanalen kan absolut flyttes. Jeg tror dog, jeg vil sætte den synligt. Jeg vil helst have en ståldrager for at komme ned i dimension. Nogen idé om størrelsen på en IPE bjælke?
Eftersom de er sammensat på den måde, de er, tror jeg uden at have regnet noget på det, at de er fritbærende, men jeg tror, at med tanke på husets alder, at væggen som tidligere nævnt er bærende til en vis grad, da alt "har sænket sig lidt".
