2,003 læst ·
11 svar
2k læst
11 svar
Badeværelse på mellemdæk, 1,5-plans villa
Hej godt folk, føler at jeg må stille nogle spørgsmål til jer "eksperter" på forummet!
Vi har tidligere i år bygget en 1,5-plansvilla med uudviklet loft. Nu skal vi tage fat på overetagen, og det største problem, jeg har lige nu, er, hvordan vi skal bygge op bjælkelaget til badeværelset. Som det ser ud i dag, har vi C24 220x45 cc60 i bjælkelaget med en maks spændvidde på 4,0m. Vi skal have udover wc, håndvask og bruser også et badekar (normalstørrelse ca. 170 cm langt) i badeværelset.
Jeg får for mig, at som bjælkelaget ser ud i dag, klarer det 200kg/m2, men hvis man medregner loftsgips + gulvspån, vandbåren gulvvarme, flydespartel og keramiske plader, så er vel disse alene ca. 100 kg? Betyder dette i så fald, at der kun er 100kg/m2 tilbage? Eller tænker jeg helt forkert?
Så burde jeg vel rimeligvis skulle forstærke bjælkelaget med yderligere et par, tre bjælker, så vi får til cc30 i det mindste, hvor badekarret skal stå? Har læst en del om kortlinger, men det føles ikke som om, det bør give nogen større effekt? Specielt ikke når man alligevel skal skære en del af disse ud for at få afløbsrørene ind. Det føles som om, at for at opnå den rette bæreevne kræves det, at jeg sætter et par, tre st 4,0m bærende 220x45 i samme retning som øvrige for at få til cc30 under badekar. Jeg vil virkelig ikke have noget svaj i badeværelset
Vedhæfter en tegning af bjælkelaget samt placering af badeværelset.
Vi har tidligere i år bygget en 1,5-plansvilla med uudviklet loft. Nu skal vi tage fat på overetagen, og det største problem, jeg har lige nu, er, hvordan vi skal bygge op bjælkelaget til badeværelset. Som det ser ud i dag, har vi C24 220x45 cc60 i bjælkelaget med en maks spændvidde på 4,0m. Vi skal have udover wc, håndvask og bruser også et badekar (normalstørrelse ca. 170 cm langt) i badeværelset.
Jeg får for mig, at som bjælkelaget ser ud i dag, klarer det 200kg/m2, men hvis man medregner loftsgips + gulvspån, vandbåren gulvvarme, flydespartel og keramiske plader, så er vel disse alene ca. 100 kg? Betyder dette i så fald, at der kun er 100kg/m2 tilbage? Eller tænker jeg helt forkert?
Så burde jeg vel rimeligvis skulle forstærke bjælkelaget med yderligere et par, tre bjælker, så vi får til cc30 i det mindste, hvor badekarret skal stå? Har læst en del om kortlinger, men det føles ikke som om, det bør give nogen større effekt? Specielt ikke når man alligevel skal skære en del af disse ud for at få afløbsrørene ind. Det føles som om, at for at opnå den rette bæreevne kræves det, at jeg sætter et par, tre st 4,0m bærende 220x45 i samme retning som øvrige for at få til cc30 under badekar. Jeg vil virkelig ikke have noget svaj i badeværelset
Vedhæfter en tegning af bjælkelaget samt placering af badeværelset.
Det I ser i midten på tegningen er en vindafstivning i taget samt dobbelt spær i yderkanten, hvor trappen skal monteres i hulrummet over badeværelset. Disse måske også hjælper til, når vi skal lave badeværelset? Taknemmelig for alle tænkelige svar 
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
200 kg/kvm er nyttig last, dvs. den samlede vægt af mennesker og indretning. Dertil kommer konstruktionens egenvægt. Det største problem er, at spændvidden er for stor i forhold til bjælkerens dimensioner, hvilket skaber et svigtproblem. Det er ubehageligt og desuden et ekstra problem i et badeværelse med keramiske fliser på gulvet. Dette problem løser man kun marginalt ved at indsætte gulvbjælker med samme dimension midt mellem de eksisterende. Derimod øger man selvfølgelig bjælkelagets evne til at bære større laster ved at mindske afstanden mellem bjælkerne. Hvad der er den mest hensigtsmæssige foranstaltning afhænger af, hvordan det ser ud og hvor langt I er kommet i arbejdet. En mulighed er at indsætte limtræsbjælker mellem de eksisterende gulvbjælker. Vælger I dimensionen 90x225 mm, vil disse overtage bæringen af gulvet fra de eksisterende bjælker, eftersom det næste lag vil komme til at ligge 5 mm højere. Dette lag skal bestå af et plademateriale, der er tilstrækkeligt stift, f.eks. k-plywood, 21-24 mm.
Hej, tak for svaret. Vi har ikke gjort noget som helst endnu, men er lige ved begyndelsen af at starte projektet, og min idé var at begynde med gulvspånpladerne, så man kan bevæge sig deroppe. Lige nu er der kun isolering mellem bjælkerne.
Men hvis jeg forstår dig rigtigt, så ville det altså ikke hjælpe at tilføje nogle ekstra 220x45 for at opnå cc30, da spændvidden alligevel forbliver den samme? Hvis man forestiller sig at lægge 225x90 under hele badeværelsesgulvet, så mener du, at de skal bære badeværelset i stedet? Skal man lægge dem cc60 eller skal man tilføje flere med cc30?
Men hvis jeg forstår dig rigtigt, så ville det altså ikke hjælpe at tilføje nogle ekstra 220x45 for at opnå cc30, da spændvidden alligevel forbliver den samme? Hvis man forestiller sig at lægge 225x90 under hele badeværelsesgulvet, så mener du, at de skal bære badeværelset i stedet? Skal man lægge dem cc60 eller skal man tilføje flere med cc30?
Jeg fandt netop en tegning af tagstolen, og nu forstår jeg det som, at man jo beregner spændvidden fra støttebenet..? In that case så bliver spændvidden kun ca. 2,5 m. Så burde jeg vel ikke behøve at forstærke bjælkelaget?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Støttebenets opgave er at tage sig af en del af tagkonstruktionens belastninger, især snebelastninger, så højbenets dimensioner ikke bliver for store. Det resulterer i en punktlast på gulvbjælken. Det reducerer ikke spændvidden. Derimod påvirker skråtaget svigtvurderingen noget. Det er ganske enkelt ikke muligt at stå på midten af en gulvbjælke. Når jeg kontrollerer svigten ud fra disse ændrede oplysninger, kommer jeg frem til at 45x220 stadig er for svagt. Hvis det er sådan, at du har et antal 45x220 c/c 600 hvor taget i etagen nedenunder er fastgjort, synes jeg, at mit forslag med limtræbjælker er bedst. Tagspærerne er beregnet efter snezone 3,5 hvilket betyder et sted langs den nordlige kyst. Der er al mulig grund til at undgå underdimensionering.
Branchereglerne om badeværelsesbyggeri er netop brancheregler, udarbejdet af virksomheder der ønsker at sælge kakler. De er ingen Bygningsnormer. Et problem med dem er, at de forudsætter visse konventionelle materialevalg, som ikke altid fører til optimale valg.
Branchereglerne om badeværelsesbyggeri er netop brancheregler, udarbejdet af virksomheder der ønsker at sælge kakler. De er ingen Bygningsnormer. Et problem med dem er, at de forudsætter visse konventionelle materialevalg, som ikke altid fører til optimale valg.
Hej!
Jeg fik svar fra den konstruktør, der fremstillede tagspærene og de ekstra bjælker, og hun svarede:
"Det vi plejer at gøre, når det er badeværelse, er at sætte bjælkerne på cc 300 mm, og så støtter man op for lasterne, eftersom man halverer lastbredden."
Jeg antager, at jeg bør kunne stole på hende.
Jeg fik svar fra den konstruktør, der fremstillede tagspærene og de ekstra bjælker, og hun svarede:
"Det vi plejer at gøre, når det er badeværelse, er at sætte bjælkerne på cc 300 mm, og så støtter man op for lasterne, eftersom man halverer lastbredden."
Jeg antager, at jeg bør kunne stole på hende.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Hun har kun svaret på halvdelen af spørgsmålet. Jeg er helt enig i, at en fordobling af bjælkerne på c/c 300 mm indebærer en halvering af lastbredden, hvilket jeg for øvrigt har skrevet i mit tidligere svar. Hvad hun ikke berører, er svigtproblematikken, som man ikke løser med flere af de samme bjælker. At indsætte limtræ mellem de eksisterende bjælker er en utrolig meget bedre løsning til en begrænset meromkostning. Det andet vil I ikke blive tilfredse med. Men, I gør som I vil.
Tak for godt svar. Du synes, at jeg skal lægge limtræ 225x90 på CC60 mellem de eksisterende bjælker i badeværelset, og at det bør være tilstrækkeligt? Det er som du siger kun 5 mm højere i badeværelset, og det er alligevel ikke noget, man vil bemærke, da man alligevel skal flydespartle etc.J justusandersson sagde:Hun har kun svaret på halvdelen af spørgsmålet. Jeg er helt enig i, at en fordobling af bjælkerne på c/c 300 mm indebærer en halvering af lastbredden, hvilket jeg i øvrigt har skrevet i mit tidligere svar. Hvad hun ikke berører er svigtproblematikken, som man ikke løser med flere af de samme bjælker. At lægge limtræ ind mellem de eksisterende bjælker er en meget bedre løsning til en begrænset meromkostning. Det andet vil I ikke blive tilfredse med. Men, I gør som I vil.
Har det nogen betydning, om jeg laver hul i disse til afløbsgennemføringer? Med forstærkning selvfølgelig.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Det afhænger af, hvor gennemføringerne placeres, og hvor store de er. Helst skal man undgå hulltagning for afløb (sætter du ind limträ kan du bore i de gamle ret uhæmmet). Hulltagning bør ske i bjælkerne centrum, ikke i deres kanter. Visse områder skal undgås. 50 mm afløbsrør er ikke så følsomt som 75 og 110 mm. Min erfaring er, at en velplanlagt rørføring i et nyt badeværelse kan løse det meste.
Limträ 90x225 mm på c/c 600 mm løser alle problemer, både svaj og belastning.
Limträ 90x225 mm på c/c 600 mm løser alle problemer, både svaj og belastning.
Klik her for at svare
Lignende tråde
-
Hur gör man en korrekt uppvinkling av tvättställsavlopp från mellanbjälklaget genom golvet i ett badrum?
Vatten & Avlopp -
Förstärka mellanbjälklag badrum
Badrum -
Mellanbjälklag i badrum/wc
Badrum -
HJÆLP. Mellemetage beton badeværelse
Bygningsfysik -
Forstærke etagedæk til badeværelsesbyggeri. Virker min løsning?
Byggematerialer & Byggeteknologi
