Jeg har indhentet tilbud fra to bygherrer, og begge specificerede ydervæggene præcis det samme undtagen på to punkter:
- 22 mm malet fer og not panel
- udvendig indfatning af vinduer og døre
- 34x70 mm lægte til luftspalte
- 45 mm facadeplade
- 0,2 mm aldringsbestandig dampspærre
- 34x70 mm installationsvæg
- OSB-finer
- 13 mm gipsplade
Forskel:
- 300 mm letbjælke / 220 mm letbjælke
- 300 mm varmefiber / 220 mm varmefiber
Hvor den ene ydervæg er 440 mm tyk og den anden kun 390 mm tyk.
Jeg spekulerer på, om det er tilstrækkeligt med den tyndere ydervæg, da tilbuddet er meget lavere, eller om det er dumt at ikke vælge den tykkere?
Undskyld, hvis det er et dumt spørgsmål, og at informationen ikke er tilstrækkelig til at få "rigtigt" svar fra jer. Jeg ved absolut INTET om konstruktioner og isoleringer. Tak på forhånd.
- 22 mm malet fer og not panel
- udvendig indfatning af vinduer og døre
- 34x70 mm lægte til luftspalte
- 45 mm facadeplade
- 0,2 mm aldringsbestandig dampspærre
- 34x70 mm installationsvæg
- OSB-finer
- 13 mm gipsplade
Forskel:
- 300 mm letbjælke / 220 mm letbjælke
- 300 mm varmefiber / 220 mm varmefiber
Hvor den ene ydervæg er 440 mm tyk og den anden kun 390 mm tyk.
Jeg spekulerer på, om det er tilstrækkeligt med den tyndere ydervæg, da tilbuddet er meget lavere, eller om det er dumt at ikke vælge den tykkere?
Undskyld, hvis det er et dumt spørgsmål, og at informationen ikke er tilstrækkelig til at få "rigtigt" svar fra jer. Jeg ved absolut INTET om konstruktioner og isoleringer. Tak på forhånd.
Ved ikke hvor du bor, men 35 cm isolering er ikke forkert ..
Vi har den tykkere facadeskive og et indvendigt isoleringslag kaldet installationslag, hvor al el og andre rør er ført.
Vi har den tykkere facadeskive og et indvendigt isoleringslag kaldet installationslag, hvor al el og andre rør er ført.
VästergötlandK Kallebo sagde:
Synes du, at den tyndere ydervæg på 3900 mm er nok?
Har ingen idé om, hvad en dampspærre er. Synes du, jeg burde tage det op med byggerne?W witten sagde:
Bedste svar
Ja, det synes jeg absolut!A AlexHo sagde:
ang. dampspærre vs dampbremse, så hænger det nok sammen med, at ekofiberne er hygroskopiske, og da plejer man at have dampbremse i stedet for dampspærre. Der er meget diskussion om det ene eller det andet. Jeg har selv dampbremse og synes, at det føles helt trygt. Det vigtige er, at det er ordentligt tæt, så fugten ikke kan komme ud i konstruktionen via konvektion - altså med træk.
Stort tak, nu føles det lidt tryggere at vælge den tyndere væg.K Kallebo sagde:
Ja kaster mig nødigt ind i en diskussion om emnet men må påpege den åbenlyse manglende logik i at slippe mere fugt ind i væggen bare fordi den består af et bestemt isoleringsmateriale.K Kallebo sagde:
Ingen anklagelse mod dig, men forklaringen bliver kastet rundt uden eftertanke hele tiden. Det er som at montere en lækkende bruserblander bare fordi der findes gulvafløb.
Har ikke tid til at redegøre for alle argumenter, men en væg med dampspærre kunne frigive fugt, som ellers sidder fast bag plasten. Fugt som kan komme fra sømhuller, dårligt tapede samlinger eller en uforsigtig elektriker. Fugt kan også komme udefra... om sommeren har de fleste køling osv.W witten sagde:
Dampspærren er desuden ikke så gennemtrængelig, som det lyder, så bruserblanderlignelsen er lidt haltende.
Bor i et hus bygget i 2008, om vinteren er der 20% RH!W witten sagde:
Ved ikke, om det skyldes dampspærren i vægge/tag eller den mekaniske ventilation
(aftræksvarmepumpe)
Celluloseisolering kan jo også afgive fugt.
Ikke på byggemateriale. Selvom nogle tror det.Tomture61 sagde:
Bor i et hus bygget 2008, om vinteren er det 20% RH!
Ved ikke om det skyldes fugtspærren i vægge/tag eller den mekaniske ventilation
(udluftningsvarmepumpe)
Celluloseisolering kan jo også frigive fugt .
D Daniel 109 sagde: